Jeg kørte hjem fra Kerteminde i går aftes i stærk blæst og meget regn.
Vand på indersiden af vindskærmen, der ellers var lukket helt, og en stærk sidevind, der kom i stød, gjorde det til en mildest talt ubehagelig oplevelse. Hertil blanke våde vejbaner. Hastigheden var omkring 70 km/t til stor irritation for bagvedkørende bilister, men jeg turde ikke køre hurtigere. Der skal bare et dæksel til. Tøjet fra Tuzo kunne heller ikke holde vandet ude, så det var en druknet mus, der kom hjem kl. 21.30.